1

Fjernvarme - et genbrugssystem

Princippet i en fjernvarmeforsyning er enkelt.
Fra fjernvarmeværket pumper man opvarmet fjernvarmevand ud til forbrugerne. Hos forbrugerne anvendes fjernvarmevandet til at varme ejendommen og brugsvandet op med. Herefter returneres det afkølede fjernvarmevand til fjernvarmeværket, hvor det igen varmes op og sendes ud.
Fjernvarmevandet cirkulerer altså i et lukket rørsystem, og der er på den måde tale om et genbrugssystem. I denne information får du en række gode råd om, hvordan du bedst
udnytter fjernvarmen.
Hvis du følger dem, kan du ikke alene selv spare penge på varmebudgettet. Du er også med til at sikre, at hele systemet fungerer mere optimalt og miljørigtigt – til
glæde og gavn for alle i lokalsamfundet.