---
title: "Beredskabsniveauet er steget"
description: "Beredskabsniveauet er steget"
date: "2025-08-30"
created: "2025-08-05"
---

[Hjem](https://na-fjernvarme.dk/)

                    [Nyheder](https://na-fjernvarme.dk/nyheder)

                [Beredskabsniveauet er steget](https://na-fjernvarme.dk/nyheder/beredskabsniveauet-er-steget)

# Beredskabsniveauet er steget

Beredskabsstyrelsen har besluttet at hæve beredskabsniveauet for varmeværker.

Beredskabsstyrelsen har besluttet at hæve beredskabsniveauet til **gult niveau** for varmeværker, hvilket også omfatter Nørre Alslev Fjernvarmeværk.

Det betyder bl.a.,

- at vi skal skærpe opmærksomheden overfor ukendte personer og mistænkelig adfærd
- at vi skal iværksætte interne opmærksomhedstiltag, som sætter fokus på den konkrete årsag til, at sektorberedskabet er hævet
- at vi skal iværksætte øget opmærksomhed på alle typer besøgende og deres færden relateret til den konkrete beredskabssituation.

Disse foranstaltninger har betydet,

- at du som forbruger kun har adgang til forretningsførerens kontor, der findes lige indenfor hoveddøren
- at du kan blive bedt om at præsentere dig og oplyse dit ærinde på værket
- at du som håndværker/tekniker/leverandør kun må færdes på det for dig relevante område, idet du ikke har uledsaget adgang til askekælder/kedelhal/halmlade på Peter L. Jensensvej og kedelhal på Kæpgårdsvej.

Vi håber på din forståelse for de indførte foranstaltninger og forventer, at du vil følge personalets anvisninger.
